Såfremt der indrettes offentligt tilgængelige wc-rum til brug for andre end de beskæftigede i en bygning samt i kontor- og administrationsbygninger, skal der på samme etage indrettes mindst ét wc-rum, der opfylder følgende krav:
-
1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum.
-
2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m.
-
3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et.
-
4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.
-
5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal.
-
6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m.
-
7) Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et.
-
8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m, med afløb under vask trukket tilbage.