Vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage skal overholde følgende krav til energimæssig ydeevne:
-
1) For vinduer og glasydervægge må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 0 kWh/m2 pr. år. Energibalancen beregnes som Eref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw.
-
2) For ovenlysvinduer og glastage må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 10 kWh/m² pr. år. Energibalancen beregnes som Eref = 345 x gw – 90,36 x Uw. Fra 1. januar 2021 må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 10 kWh/m2 pr. år.
-
3) Lydglas og andre funktionsglas kan anvendes, hvis referencevinduet opfylder kravet til energibalancen. Der kan dog vælges glas med en lavere solvarmetransmittans (g-værdi), hvis der kan påvises en energibesparelse ved det.
Stk. 2 Referencestørrelsen for vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage er 1,23 m x 1,48 m. For glasydervægge og glastage beregnes energibalancen fra profilsystemets centerlinjer.