Installationer skal projekteres, udføres og installeres:
-
1) Så placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.
-
2) Så de beskyttes mod frost.
-
3) Så de er tætte, så f.eks. røggasser, vanddamp og brine ikke trænger ud og skader installationen, bygningen eller de personer, som opholder sig i bygningen.
-
4) Så de kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.
-
5) Så der ikke opstår korrosion og aflejringer.
-
6) Så de er isoleret mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.
-
7) Så der ved gennemføringer hindres gennemgang af generende støj, fugt og lugt.
-
8) Så de kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.