Inden kommunalbestyrelsen kan meddele byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter § 10, stk. 1, § 10, stk. 2, nr. 1, § 11, § 11 b, § 18 og § 22, er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet.
Stk. 2 Hvis det ansøgte byggeri er indplaceret i konstruktionsklasse 1 skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter § 10, stk. 2, nr. 2 og 3 er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet.
Stk. 3 Hvis det ansøgte byggeri er indplaceret i brandklasse 1, skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter § 10, stk. 2, nr. 4-6 er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet.
Stk. 4 Hvis det ansøgte byggeri er indplaceret i brandklasse 2-4 og byggeriet ikke er indsatstaktisk traditionelt, skal kommunalbestyrelsen fortage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter § 10, stk. 2, nr. 6 er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet.