For byggerarbejde omfattet af konstruktionsklasse 2-4, jf. kapitel 26, skal der med færdigmeldingen ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 499, stk. 1, der er udarbejdet af den certificerede statiker.
Stk. 2 For byggeri i konstruktionsklasse 4 skal der ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 499, stk. 2, der er udfærdiget af den statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol.
Stk. 3 For byggearbejde omfattet af konstruktionsklasse 2-4, jf. kapitel 26, skal der med færdigmeldingen ligeledes indsendes en erklæring, om at der er gennemført kontrol og udarbejdet Statisk kontrolrapport udførelse - arbejde - almen kontrol, jf. § 502, stk. 1, nr. 3, litra b, og de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.