Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 1 skal indeholde grundlaget for indplacering af byggearbejdet i konstruktionsklasse.
Stk. 2 Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 2-4 skal indeholde grundlaget for indplacering af byggearbejdet og konstruktionsafsnit i konstruktionsklasser. Dokumentationen skal omfatte de for byggearbejdet relevante dele af A1. Konstruktionsgrundlag jf. § 501, stk. 1, nr. 1.
Stk. 3 Dokumentationen for indplacering i konstruktionsklasse 2-4 skal omfatte de for byggearbejdet fornødne dele af følgende dele, der er nødvendige for at dokumentere byggearbejdets indplacering i konstruktionsklassen:
-
1) A2. 1. Statiske beregninger – bygværk, jf. § 501, stk. 1, nr. 2, litra a.
-
2) A3. Konstruktionstegninger og modeller, jf. § 501, stk. 1, nr. 3.
Stk. 4 Hvor der bygges nær eller i eksisterende byggeri, skal den statiske dokumentation omfatte en redegørelse, herunder eventuelt specifikation af krav, der skal opfyldes, for sikring af disse.