Funktionsbeskrivelsen skal beskrive, hvilke brandsikringstiltag, der er nødvendige, for at tilgodese brandstrategien, og hvor i byggeriet tiltagene skal være.
Stk. 2 Funktionsbeskrivelsen skal mindst indeholde:
-
1) Beskrivelse af de brandsikringstiltag, der er nødvendige, for at overholde brandstrategien.
-
2) Hvor i byggeriet brandsikringstiltagene forudsættes at være.
-
3) Ydeevnekriterier for de forskellige brandsikringstiltag, herunder:
-
a) Brandmodstandsevne for bygningsdele og bærende konstruktioner.
-
b) Reaktion på brand og eventuelt brandmodstandsevne for overflader og beklædninger.
-
c) Klasser for brandtekniske installationer.
-
d) Kapacitet af brandtekniske installationer.
-
-
4) Standarder, der forudsættes lagt til grund for projektering og udførelse.
-
5) Metoder for kontrol af udførelse for de forskellige brandsikringstiltag, herunder krav om funktionsprøvninger.
-
6) Funktionssammenhænge mellem forskellige brandsikringstiltag og krav om funktionsprøvninger af sammenhænge.