Kontroltyper for kontrol af dokumentation for projektering af bærende konstruktioner og design af brandforhold omfatter:
-
1) Egenkontrol: Kontrol udført af samme person, som har udarbejdet dokumentationen.
-
2) Uafhængig kontrol: Kontrol udført af person, der for byggeriet ikke har medvirket ved udarbejdelse af dokumentationen for design af byggeriets brandsikkerhed eller projektering af de bærende konstruktioner.
-
3) Tredjepartskontrol: Kontrol udført af person, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk eller organisatorisk forbundet med den eller de virksomheder og organisationer, som har medvirket ved enten udarbejdelsen eller den uafhængige kontrol af dokumentationen for design af byggeriets brandsikkerhed eller projektering af de bærende konstruktioner.
Stk. 2 Fastlæggelse af kontroltyper for kontrol af dokumentation for bærende konstruktioner og brandforhold skal ske på baggrund af byggeriets indplacering i konstruktions- og brandklasse i overensstemmelse med bilag 3, tabel 1.