Den certificerede brandrådgivers virke omfatter som minimum at
-
1) udarbejde start- og sluterklæring,
-
2) udfærdige dokumentation for brandklasser for bygningsafsnit og for brandklassen for det samlede byggeri, samt dokumentation for, at byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold,
-
3) udfærdige kontrolplan for den brandtekniske dokumentation for design af brandforhold og sikre, at denne, samt kontrolplan for projektering og udførelse af brandsikringstiltag, er i overensstemmelse med kapitel 30,
-
4) sikre, at de valgte løsninger for brandforholdene er i overensstemmelse med kravene i kapitel 5,
-
5) sikre, at dokumentationen for brandforholdene opfylder sit formål, jf. kapitel 29,
-
6) sikre, at dokumentationen er udarbejdet og samlet i overensstemmelse med kapitel 29, kontrolleret i overensstemmelse med kapitel 30 og kan anvendes, som den foreligger, er fyldestgørende og udgør et hele, og
-
7) udarbejde en redegørelse for sit virke, herunder en redegørelse af den certificerede brandrådgivers supplerende kontrol, jf. § 549.