Bygningsreglementet § 550

Denne konsoliderede version af bygningsreglementet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 5. marts 2020, bekendtgørelse nr. 794 af 2. juni 2020, bekendtgørelse nr. 1872 af 7. december 2020, bekendtgørelse nr. 1282 af 11. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2312 af 7. december 2021, bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 1286 af 15. september 2022, bekendtgørelse nr. 1464 af 28. november 2022, bekendtgørelse nr. 1498 af 6. december 2022, bekendtgørelse nr. 1583 af 21. december 2022, bekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2023, bekendtgørelse nr. 855 af 26. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 1397 af 2. december 2024

§ 550

Den certificerede brandrådgivers virke som tredjepartskontrollant skal som minimum omfatte at

  • 1) udarbejde start- og sluterklæring,

  • 2) foretage tredjepartskontrol af dokumentation for design af brandforhold, der følger af § 548, og

  • 3) udarbejde en redegørelse for sit virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3 samt en redegørelse af den certificerede tredjepartskontrollants supplerende kontrol, jf. stk. 3.

Stk. 2 Tredjepartskontrollen omfatter de dele af et byggeri, der er omfattet af brandklasse 4. Andre dele af byggeriet skal i det omfang, de brandtekniske forhold og dokumentation har betydning for den del af byggeriet, der er i brandklasse 4, også kontrolleres af den certificerede tredjepartskontrollant.

Stk. 3 Tredjepartskontrollanten kan få assistance til at foretage tredjepartskontrollen, men vil stadig virke som tredjepartskontrollant. Den certificerede tredjepartskontrollant skal sikre, at kontrollen mindst svarer til tredjepartskontrollens minimumsvirke, således at stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Herudover skal tredjepartskontrollanten gennemføre en tilstrækkelig supplerende kontrol mindst svarende til en minimumskontrol (MIN), jf. § 527, af den del af den brandtekniske dokumentation, hvortil den certificerede har indhentet assistance.