Bygningsreglementet § 550b

Denne konsoliderede version af bygningsreglementet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 5. marts 2020, bekendtgørelse nr. 794 af 2. juni 2020, bekendtgørelse nr. 1872 af 7. december 2020, bekendtgørelse nr. 1282 af 11. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2312 af 7. december 2021, bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 1286 af 15. september 2022, bekendtgørelse nr. 1464 af 28. november 2022, bekendtgørelse nr. 1498 af 6. december 2022, bekendtgørelse nr. 1583 af 21. december 2022, bekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2023 og bekendtgørelse nr. 855 af 26. juni 2024

§ 550b

Ved brug af en certificeret brandrådgiver, jf. § 6 h, stk. 1, nr. 2, omfatter den certificerede brandrådgivers virke som minimum udfærdigelse af dokumentation, jf. § 6 h, stk. 1 og 2, udfærdigelse af dokumentation for indplacering af byggeriet eller bygningsafsnittet i brandklasse og kontrolplan med det indhold der fremgår af kap. 29 og 30, samt hvis relevant at udfærdige dokumentation, der sikrer, at de valgte løsninger er i overensstemmelse med kravene i kapitel 5.

Stk. 2 Uafhængig kontrol, jf. § 526, stk. 1, nr. 2 af dokumentationen, jf. stk. 1, skal ske på et kontrolniveau svarende til en maksimumkontrol, jf. § 527, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3 Tredjepartskontrol, jf. § 526, stk. 1, nr. 3 af dokumentationen, jf. stk. 1, skal ske på et kontrolniveau svarende til en maksimumkontrol, jf. § 527, stk. 2, nr. 3.

Stk. 4 Den certificeredes brandrådgivers virke efter stk. 1 kan ikke uddelegeres.

Stk. 5 Den certificerede brandrådgiver kan få assistance til at udfærdige dokumenterne i stk. 1, men vil stadig virke som den udfærdigende. Den certificerede brandrådgiver skal sikre, at udfærdigelsen mindst svarer til den certificeredes minimumsvirke, således at stk. 1 er opfyldt.