Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så:
-
1) Der ikke forekommer lugtgener, aflejringer eller oversvømmelse.
-
2) Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.
-
3) De beskyttes mod frost.
-
4) Utilsigtet ind- og udsivning undgås.
-
5) Rotter hindres i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygninger.
-
6) Der ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet sikres mod skadelig oversvømmelse i bygningen.
-
7) De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.
-
8) Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød.
-
9) Der ikke sker overstrømning til vandforsyningsanlæg og vandinstallationer eller til et andet afløbssystem eller en anden installationsgenstand.
-
10) Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt.
-
11) De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.
-
12) De holdes inden for ejendommen.
-
13) Dækslers og afdækningers materialeegenskaber, styrke og bæreevne kan modstå den belastning, de udsættes for, og så der ikke sker personskader eller skader på andre afløbsinstallationer.