En flugtvej er et sammenhængende system af udgange, flugtvejsgange og flugtvejstrapper, og den skal sikre, at personer kan forlade en bygning på sikker vis.
Stk. 2 Design, projektering og udførelse af flugtveje skal ske under hensyn til:
-
1) Personers kendskab til flugtvejene i bygningen.
-
2) At flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende.
-
3) Personers mulighed for og evne til at anvende flugtveje i bygningen.
-
4) At evakuering af personer på sikker vis kan ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen og derfra på sikker vis til terræn i det fri.
-
5) At der ikke opstår kritiske temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller tilsvarende kritiske forhold i det tidsrum, i hvilket flugtvejene skal anvendes til evakuering.
-
6) At flugtvejene skal være dimensioneret til det antal personer, der skal benytte dem.
-
7) Døre i og til flugtveje skal være dimensioneret til det antal personer, som skal benytte dem.
-
8) At flugtveje skal være fri i hele den nødvendige bredde.