Der skal installeres flugtvejs- og panikbelysning:
-
1) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet er indrettet til flere end 150 personer. Flugtvejs- og panikbelysning kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer.
-
2) I opholdsrum i anvendelseskategori 3 og 6, der er indrettet til flere end 150 personer.
-
3) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvis bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 1.000 m². For bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvor alle soverum og opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades.
-
4) I garageanlæg med et etageareal større end 2.000 m2.
Stk. 2 Der skal installeres flugtvejsbelysning i garageanlæg med et etageareal større end 600 m2.
Stk. 3 Der skal installeres panikbelysning i flugtvejstrapper i bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn.
Stk. 4 Ved opfyldelse af stk. 1, nr. 1, skal flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit.
Stk. 5 Ved opfyldelse af stk. 1, nr. 4, og stk. 2, skal flere garageanlæg i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et garageanlæg.