Kapitel 5 Brandværnsforanstaltninger
Den indbyrdes afstand mellem hytter skal være mindst fem meter. For øvrige campingenheder skal den indbyrdes afstand være mindst tre meter, jf. dog § 10, stk. 7. Udlejer skal påse, at campering finder sted i overensstemmelse hermed.
Stk. 2 På en campingplads skal der anbringes håndsprøjtebatterier eller trykvandsslukkere i et sådant omfang, at der fra et vilkårligt sted målt i ganglinjen højst er 75 meter til nærmeste håndsprøjtebatteri eller trykvandsslukker. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering og ved ændring i campingpladsens indretning dog stille krav om mindre afstand, og om at de i 1. pkt. nævnte håndsprøjtebatterier eller trykvandsslukkere skal erstattes af vandfyldte slangevinder.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan ved etablering eller ved ændring i campingpladsens indretning og anvendelse bestemme, at der skal foretages yderligere driftsmæssige foranstaltninger, såfremt dette skønnes nødvendigt for at forebygge eller formindske brandfare og for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.
Stk. 4 Det i stk. 2 og 3 nævnte brandslukningsmateriel skal være anbragt let tilgængeligt og være tydeligt afmærket og udført i overensstemmelse med bestemmelserne om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.
Stk. 5 Afbrænding af bål og anvendelse af grill m.v. skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. Afbrænding af bål må desuden kun finde sted efter tilladelse fra udlejer.
Stk. 6 På et sted, der er synligt for publikum, f.eks. ved indgangen til campingpladsen eller på campingpladsens opslagstavle, skal være et tydeligt opslag om