Stk. 2 Krydsningen sker ved at påføre checkens forside to parallelle streger.
Stk. 3 Krydsningen kan være generel eller speciel. Krydsningen er generel, hvis den kun består af de to streger, eller der imellem disse anføres betegnelsen »til bank« eller et tilsvarende udtryk; den er speciel, hvis navnet på en bank anføres imellem de to streger.
Stk. 4 En generel krydsning kan ændres til speciel krydsning, men en speciel krydsning kan ikke ændres til generel.
Stk. 5 Udstrygning af krydsning eller den angivne banks navn er uden retsvirkning.