I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 5 fradrages
-
1) varer, der tilføres en anden virksomhed, der efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller lov om afgift af naturgas og bygas m.v. er registreret for fremstilling, oplægning og afsætning m.v. af samme varer,
-
2) varer, der leveres til udlandet, og
-
3) varer, der fritages for afgift efter § 7.
Stk. 2 Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtig olie efter § 2, stk. 1, nr. 1-4, 13, 15, 17 og 18, eller gas omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8-10, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, og som opgør den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er tilført virksomheden med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne, kan yderligere fradrage den mængde olie eller gas, der er gået tabt ved brand, lækage eller lignende.