CO2-afgiftsloven § 9a

Denne konsoliderede version af cO2-afgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

Lov nr. 888 af 21. december 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020,
som ændret ved lov nr. 1564 af 21. december 2010, lov nr. 2225 af 29. december 2020, lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 329 af 28. marts 2023, lov nr. 1795 af 28. december 2023 og lov nr. 1797 af 28. december 2023

§ 9a

§§6-11 i lov om CO2-kvoter blev ophævet den 1. januar 2015.

Før de blev ophævet var formuleringen i §§8-10 som følger:
"§8
Loven omfatter udledning af kuldioxid (CO2) fra følgende aktiviteter:
1) Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller anlæg, der udelukkende har til formål at forbrænde kommunalt affald.
2) Raffinering af mineralolie.
3) Produktion af koks.
4) Ristning eller sintring, herunder pelletering, af malm, herunder af svovlholdig malm.
5) Produktion af råjern eller stål fra første eller anden smeltning med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 t/time.
6) Produktion eller forarbejdning af ferrometaller, herunder ferrolegeringer, hvor der drives fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Forarbejdningen omfatter bl.a. valseværker, genopvarmningsanlæg, glødningsovne, smedning, støbning, overfladebelægning og bejdsning.
7) Produktion af primær aluminium.
8) Produktion af sekundær aluminium, når der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW.
9) Produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, herunder produktion af legeringer, raffinering, støbning osv., hvor der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt, herunder brændsel anvendt som reduktionsmiddel, på over 20 MW.
10) Fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 t/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag.
11) Fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller magnesit i roterovne eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag.
12) Fremstilling af glas, herunder glasfiber, med en smeltekapacitet på over 20 t/dag.
13) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 t/dag.
14) Fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved hjælp af glas, sten eller slagger med en smeltekapacitet på mere end 20 t/dag.
15) Tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gipsplader og andre gipsprodukter, hvor fyringsanlægget har en total nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW.
16) Fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer.
17) Fremstilling af papir eller karton med en produktionskapacitet på mere end 20 t/dag.
18) Produktion af kønrøg, hvor organiske stoffer som olie, tjære og kraknings- og destillationsrester forkulles, og hvor der drives fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW.
19) Produktion af salpetersyre.
20) Produktion af adipinsyre.
21) Produktion af glyoxal og glyoxylsyre.
22) Produktion af ammoniak.
23) Produktion af organiske kemikalier ved krakning, reforming, delvis eller fuld oxidering eller lignende processer, hvor produktionskapaciteten er større end 100 t/dag.
24) Produktion af brint (H2) og syntesegas ved reforming eller delvis oxidering, hvor produktionskapaciteten er større end 25 t/dag.
25) Produktion af natriumkarbonat (Na2CO3) og natriumhydrogenkarbonat (NaHCO3).
26) Opsamling af drivhusgasser fra anlæg omfattet af denne lov med henblik på transport og geologisk lagring i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF.
27) Transport af drivhusgasser gennem rørledninger med henblik på geologisk lagring i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF.
28) Geologisk lagring af drivhusgasser i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF.
Stk. 2 Tærskelværdierne i stk. 1 refererer generelt til produktionskapacitet eller produktionsomfang. Hvis flere aktiviteter, der henhører under samme kategori, udføres i den samme produktionsenhed, lægges kapaciteten af sådanne aktiviteter sammen.
Stk. 3 Ved beregning af en produktionsenheds samlede nominelle indfyrede termiske effekt med henblik på at afgøre, hvorvidt den er omfattet af loven, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle produktionsenhedens tekniske anlæg, der forbrænder brændsel. Anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW og anlæg, der udelukkende anvender biomasse, indgår ikke i denne beregning. Anlæg, der udelukkende anvender biomasse, omfatter anlæg, der kun anvender fossile brændstoffer under opstart og nedlukning.
Stk. 4 Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en aktivitet nævnt i stk. 1 overstiges i en produktionsenhed, skal alle anlæg, hvori der forbrændes brændsel, bortset fra enheder, der udelukkende har til hovedformål at forbrænde farligt affald eller kommunalt affald, medtages i udledningstilladelsen.
Stk. 5 Anlæg, som ikke er taget permanent ud af drift, medregnes ved fastlæggelse af produktionsenhedens samlede kapacitet, jf. stk. 1.
§9
Loven omfatter endvidere udledning af perfluorkarboner (PFC) fra produktion af primær aluminium.
§10
Loven omfatter endvidere udledning af lattergas (N2O) fra følgende aktiviteter:
1) Produktion af salpetersyre.
2) Produktion af adipinsyre.
3) Produktion af glyoxal og glyoxylsyre."
Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 1215, 17 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 8-10 i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme fra ikkebionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 14. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2 til den forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter. Ved §§ 8-10 i lov om CO2-kvoter, som er nævnt i 1. pkt., forstås §§ 8-10 i lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter.

Stk. 2 Der ydes ikke tilbagebetaling af afgift af varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikketilbagebetalingsberettiget afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

Stk. 3 En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 1, i de tilfælde hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde, der anvendes til formål omfattet af stk. 1, og på den anden side den samlede mængde fremstillet på fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v. henregnes til andre anvendelser i virksomheden. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af stk. 1, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen til andre anvendelser i virksomheden indirekte efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til andre anvendelser direkte. Den direkte opgjorte mængde energi, der skal henføres til andre anvendelser i virksomheden, opgøres som den mængde energi, der forbruges til andre anvendelser, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til stk. 1. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

Stk. 4 Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløb efter stk. 1-3 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser. Virksomheden skal desuden tilrettelægge sit regnskab på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløb. § 11, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning af det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug efter stk. 1.

Stk. 6 Reglerne for varme i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for kulde.