Personer med navne- og adressebeskyttelse efter § 28 er tillige beskyttet efter § 29, stk. 1, så længe navne- og adressebeskyttelsen er gældende.
Stk. 2 Har vedkommende fået registreret særskilt beskyttelse efter en eller flere af bestemmelserne i § 29 bortfalder en sådan beskyttelse først, når vedkommende giver bopælskommunen besked herom.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsernes fremgangsmåde i forbindelse med tildeling af navne- og adressebeskyttelse.