For juridiske enheder optages følgende grunddata i Det Centrale Virksomhedsregister:
-
1) Enhedens CVR-nummer.
-
2) Virksomhedsform.
-
3) Starttidspunkt.
-
4) Eventuelt ophørstidspunkt.
-
5) Virksomhedsnavn.
-
6) Virksomhedsadresse.
-
7) Navn, adresse, bopælsland, statsborgerskab og CPR- eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer, hvis oplysningerne registreres i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til anden lovgivning.
-
8) Branche og eventuelle bibrancher.
-
9) Antal ansatte.
-
10) P-nummer for tilknyttede produktionsenheder.
Stk. 2 For produktionsenheder optages følgende grunddata i Det Centrale Virksomhedsregister:
-
1) Enhedens P-nummer.
-
2) CVR-nummeret for den juridiske enhed, hvortil produktionsenheden hører.
-
3) Starttidspunkt.
-
4) Eventuelt ophørstidspunkt.
-
5) Navn eller betegnelse.
-
6) Adresse.
-
7) Hovedbranche og eventuelle bibrancher.
-
8) Antal ansatte.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, til registret skal indberette en e-mailadresse samt ændringer heri, som offentlige myndigheder kan kontakte virksomheden på. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen heraf, herunder hvordan e-mailadresser kan indgå i kommunikationen mellem offentlige myndigheder og virksomheder. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om reaktioner i tilfælde af en virksomheds manglende indberetning eller manglende ajourføring af virksomhedens e-mailadresse i registret. Det kan herunder bestemmes, at virksomheden ikke kan foretage indberetninger til myndigheder via www.virk.dk, førend virksomheden har indberettet eller ajourført sin e-mailadresse i registret.
Stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de i stk. 1 og 2 nævnte grunddata eller andre grunddata, herunder for at kunne bruge teknologiske løsninger, kan eller skal registreres og vedligeholdes i Det Centrale Virksomhedsregister. CVR-bekendtgørelsen Anmeldelsesbekendtgørelsen
Stk. 5 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om registrering af andre juridiske enheder end nævnt i § 3, herunder frivillige registreringer, og om betaling til dækning af de administrative omkostninger herved. Erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om ansvar i forbindelse med registreringer som nævnt i 1. pkt. CVR-bekendtgørelsen Anmeldelsesbekendtgørelsen
Stk. 6 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister af udenlandske enheder uden fast forretningssted i Danmark, som anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning, herunder om tildeling af CVR-nummer og om betaling til dækning af de administrative omkostninger i forbindelse hermed.
Stk. 7 Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med told- og skatteforvaltningen om indhentelse af oplysninger om antal ansatte fra eIndkomstregisteret og om offentliggørelse af oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 1, nr. 9, og stk. 2, nr. 8.
Stk. 8 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger om antal ansatte, jf. stk. 1, nr. 9, og stk. 2, nr. 8, der registreres og vedligeholdes i Det Centrale Virksomhedsregister. CVR-bekendtgørelsen
Stk. 9 Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med Kirkeministeriet om indhentelse af oplysninger med henblik på registrering og offentliggørelse af oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. stk. 1, nr. 7.