Juridiske enheder tildeles kun ét entydigt identifikationsnummer (CVR-nummer).
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2, 3 og 7, og som anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning.
Stk. 3 Danmarks Statistik tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 4-6.
Stk. 4 Andre offentlige myndigheder end de i stk. 2 nævnte kan efter aftale med Erhvervsstyrelsen tildele CVR-nummer.