Kapitel 4 Tilskudsberettiget forældrebetaling for søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud
Ved optagelse i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling for søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud og tilskud til et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 43 et beløb svarende til forældrenes egenbetaling for dagtilbudspladsen, jf. dagtilbudslovens §§ 31-32 og §§ 33-34 tillagt betaling for et sundt frokostmåltid, jf. dagtilbudslovens § 32 a, stk. 1, såfremt der er et sundt frokostmåltid i daginstitutionen.
Ved optagelse i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling for søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud og tilskud til et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 43 et beløb svarende til den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen tillagt den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. barn for et sundt frokostmåltid i en alderssvarende daginstitution i opholdskommunen opgjort efter dagtilbudslovens § 32 a, såfremt der er et sundt frokostmåltid i den benyttede privatinstitution.
Stk. 2 Hvis der ikke er daginstitutioner med et sundt frokostmåltid til aldersgruppen i opholdskommunen, og forældrene benytter en privatinstitution med et sundt frokostmåltid, udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling for søskendetilskud og fripladstilskud efter dagtilbudslovenes § 43 for en plads og et sundt frokostmåltid et beløb svarende til den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen tillagt den forventede takst, jf. dagtilbudslovens § 16 b, stk. 6, for et sundt frokostmåltid, som kommunalbestyrelsen har fastsat forud for den seneste beslutning om et eventuelt fravalg af et sundt frokostmåltid.
Ved optagelse i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, i anden kommune udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling for søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud og tilskud til et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 43 et beløb svarende til den laveste af
-
1) den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen tillagt den gennemsnitlige egenbetaling pr. barn for et sundt frokostmåltid i opholdskommunen, såfremt der er et sundt frokostmåltid i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen, eller
-
2) den faktiske egenbetaling pr. plads i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen, det vil sige den gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift pr. plads i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen, som beregnet i institutionskommunen, jf. dagtilbudslovens §§ 31-32 og §§ 33-34, fratrukket opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 41, og et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 42 til reduktion af forældrenes egenbetaling, tillagt den faktiske egenbetaling for frokostmåltid i det benyttede dagtilbud, det vil sige bruttoudgiften pr. barn for et sundt frokostmåltid i det benyttede dagtilbud, fratrukket opholdskommunens eventuelle tilskud til et sundt frokostmåltid, såfremt der er et sundt frokostmåltid i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen.
Stk. 2 Hvis der ikke er daginstitutioner med et sundt frokostmåltid til aldersgruppen i opholdskommunen, og forældrene benytter en daginstitution med et sundt frokostmåltid i en anden kommune, udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling for søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud og tilskud til et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter dagtilbudslovenes § 43 for en plads i dagtilbud og et sundt frokostmåltid et beløb svarende til den laveste af
-
1) den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen tillagt den forventede takst, som kommunalbestyrelsen har fastsat ved den seneste beslutning om et eventuelt fravalg, jf. dagtilbudslovens § 16 b, stk. 6, eller
-
2) den faktiske egenbetaling pr. plads i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen, det vil sige den gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift pr. plads i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen, som beregnet i institutionskommunen, jf. dagtilbudslovens §§ 31-32 og §§ 33-34, fratrukket opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 41 og et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 42 til reduktion af forældrenes egenbetaling, tillagt den faktiske egenbetaling pr. barn for et sundt frokostmåltid i det benyttede dagtilbud, dvs. bruttoudgiften pr. barn for et sundt frokostmåltid i det benyttede dagtilbud fratrukket opholdskommunens eventuelle tilskud til et sundt frokostmåltid.
Den tilskudsberettigede forældrebetaling for økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 17, stk. 9, og tilskud til et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5, til en forældrearrangeret frokostordning efter dagtilbudslovens § 17, stk. 1 og 6, udgør et beløb svarende til det af opholdskommunen fastsatte maksimumsbeløb for forældrenes betaling til en forældrearrangeret frokostordning, jf. dagtilbudslovens § 17, stk. 2. Dog skal tilskuddet mindst udgøre den gennemsnitlige bruttodriftsudgift pr. barn til et sundt frokostmåltid i et alderssvarende dagtilbud i kommunen, jf. dagtilbudslovens § 32 a, stk. 3.
Stk. 2 Hvis der ikke er daginstitutioner med et sundt frokostmåltid til aldersgruppen i opholdskommunen, udgør mindstebeløbet efter stk. 1 den forventede takst efter dagtilbudslovens § 16 b, stk. 6, som kommunalbestyrelsen har fastsat ved den seneste beslutning om et eventuelt fravalg af et sundt frokostmåltid tillagt et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 32 a, stk. 2.