Dagtilbudsbekendtgørelsen § 39

Denne konsoliderede version af dagtilbudsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om dagtilbud

Bekendtgørelse nr. 2058 af 15. november 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2023, bekendtgørelse nr. 892 af 19. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 1574 af 9. december 2024

§ 39

Søskendetilskud, jf. dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 1, skal beregnes i forhold til den/de billigste plads(er), som findes ved at sammenligne opholdskommunens nettodriftsudgifter, jf. dagtilbudslovens §§ 31-32, 33-34 og 83. Dette gælder også i tilfælde, hvor et barn har plads i en anden kommune. Søskendetilskud til et sundt frokostmåltid beregnes i forhold til det barn/de børn, der modtager søskendetilskud til pladsen.

Stk. 2 Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads.

Stk. 3 Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og børn med permanent ophold i samme hjem. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medregnes som søskende hos den af forældrene, hvor børnene er tilmeldt folkeregistret.