Dagtilbudsloven § 29

Denne konsoliderede version af dagtilbudsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov nr. 501 af 6. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024,
som ændret ved lov nr. 1771 af 28. december 2023

Opsigelse og udmeldelse
§ 29

Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller et andet relevant tilbud.

Stk. 2 Privatinstitutioner kan ikke opsige børn fra en plads i en privatinstitution, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde.

Stk. 3 For selvejende og udliciterede daginstitutioner omfattet af § 27, stk. 2, 2. pkt., og privatinstitutioner omfattet af § 27, stk. 4, 2. pkt., gælder, at et barn ikke kan opsiges fra en plads i institutionen mod forældrenes ønske, alene fordi forælderens ansættelsesforhold ophører i den virksomhed, som institutionen har til formål at tilgodese medarbejderne i.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.

Stk. 5 Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i institutionen.