Tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud omfattet af § 5, stk. 1, skal føres med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan, jf. § 8, stk. 2.
Stk. 2 Tilsynet skal tilrettelægges, så der både foretages anmeldte og uanmeldte besøg i dagtilbud omfattet af § 5, stk. 1.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal sikre uvildighed i tilsynet.
Stk. 4 Tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres med inddragelse af relevante data.
Stk. 5 Kommunen skal som led i tilsynsbesøget foretage observationer i dagtilbuddet.
Stk. 6 Kommunen skal som led i tilsynsbesøget indgå i dialog med lederen og medarbejdere i dagtilbuddet.