Dambrugsbekendtgørelsen § 24

Denne konsoliderede version af dambrugsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug

Bekendtgørelse nr. 1567 af 7. december 2016

§ 24

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der

  • 1) overtræder vilkår fastsat efter §§ 12, 13, 14, 15, 18, 19 og 20,

  • 2) undlader at indsende ansøgning eller oplysninger inden den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist, jf. § 29, stk. 2, eller

  • 3) undlader at indsende en målfast plan over dambrugets indretning, der opfylder kravene i §§ 11 og 17.

Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  • 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller

  • 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.