Kapitel 1 1 Etablering, formål m.v.
Virksomhedens formål er at foretage lodsninger som bestemt i lodsloven. Virksomheden kan desuden levere ydelser, som er nævnt i lodslovens § 20, stk. 1 og 2, og andre maritime tjenesteydelser.
Stk. 2 Virksomheden kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og indgå samarbejdsaftaler og lign. i Danmark og i udlandet.
Stk. 3 Virksomheden skal drives på forretningsmæssigt grundlag under overholdelse af formålet, der er nævnt i stk. 1.
Virksomheden overtager det statslige lodsvæsens hidtidige virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Overtagelsen sker i regnskabs- og skattemæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2013. Staten hæfter solidarisk med virksomheden for de forpligtelser, der bestod på tidspunktet for overtagelsen.
Stk. 2 Virksomhedens formue holdes adskilt fra statens formue, og virksomheden disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler m.v.
Stk. 3 Tinglysning og anden registrering af virksomhedens rettigheder efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov og udløser ikke tinglysnings- og registreringsafgift.
Erhvervs- og vækstministeren udøver i forhold til virksomheden de beføjelser, der efter selskabsloven og årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet erhvervs- og vækstministeren herved sidestilles med en eneaktionær.
Stk. 2 Erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter for virksomheden.
Stk. 3 I virksomheden afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde.