Danskuddannelsesloven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af danskuddannelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven)

Lov nr. 375 af 28. maj 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september 2022,
som ændret ved lov nr. 686 af 11. juni 2024

Kapitel 2 1 Danskuddannelsernes struktur, indhold og tilrettelæggelse
§ 2c

Ved en integrationskursist (I-kursist) forstås i denne lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder

§ 2d

Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov en udlænding, der henvises til danskuddannelse som led i et introduktionsforløb efter integrationslovens § 24 c, herunder

Stk. 2 Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov desuden grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i medfør af § 2 a.

Stk. 3 Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov desuden følgende grupper af danske statsborgere:

  • 1) Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund.

  • 2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet.

§ 2e

For I-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse undervisning i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at I-kursister, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 1, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen tilbyder I-kursister, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse, undervisning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.

Stk. 4 Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter stk. 3.

§ 2f

For S-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse undervisning i op til 5 år, som regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursister, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 1, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse efter § 2 e, stk. 3, til S-kursister, der på grund af alvorlig og langvarig sygdom i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.

Stk. 4 Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter stk. 3.

§ 3

Danskuddannelsen skal indeholde undervisning i dansk sprog og kultur samt arbejdsmarkeds- og samfundsforhold i Danmark. I uddannelsen kan indgå praktik i privat eller offentlig virksomhed.

Stk. 2 Tilbuddet omfatter en af de følgende tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.

Stk. 3 Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål.

Stk. 4 Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.

Stk. 5 Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

Stk. 6 Danskuddannelsen opdeles i moduler med klare mål. Optagelse på et modul, bortset fra optagelse på det første modul, forudsætter, at målene for det forrige modul er nået.

Stk. 7 Danskuddannelsens første og andet modul tilrettelægges med særlig vægt på opnåelse af mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber.

Stk. 8 Danskuddannelsen kan tilrettelægges med fælles undervisningsforløb på tværs af de tre danskuddannelser og på tværs af moduler, når udbyderen af danskuddannelse skønner det fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt.

Stk. 9 Uddannelserne tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse.

Stk. 10 Danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid.

Stk. 11 Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om de i stk. 2 nævnte danskuddannelser.

§ 4

Hver af de tre danskuddannelser, jf. § 3, stk. 2, har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse.

Stk. 2 Danskuddannelsen tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 3 år.

Stk. 3 Danskuddannelse for I-kursister udgør gennemsnitligt maksimalt 15 timer pr. uge beregnet inden for det igangværende modul.

Stk. 4 Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om timeloftet, herunder om adgang til at fravige timeloftet og beregning af loftet.

§ 5

For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende.

Stk. 2 For udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at den pågældende har ansøgt kommunalbestyrelsen om deltagelse i danskuddannelse eller er blevet henvist til uddannelsen som led i aktivering.

Stk. 3 Kursisterne skal aktivt følge det planlagte uddannelsesforløb. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlændinges fravær fra undervisningen, herunder om registrering af deltagelse i undervisningen, om opbevaring af registreringer og om udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv deltagelse eller af andre grunde.

§ 6

Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller jobcenteret.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal afholde udgifterne forbundet med deltagelse i danskuddannelse hos den valgte udbyder.

Stk. 3 Indplacering på danskuddannelse og modul foretages af udbyderen, jf. § 10, stk. 1, på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen.

Stk. 4 Udlændinge- og integrationsministeren fører tilsyn med udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelse og modul.

Stk. 5 Udbydere af danskuddannelse skal vejlede kursisterne om uddannelsernes gennemførelse.

Stk. 6 Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 og 5 nævnte forhold.

§ 6a

(Ophævet)

§ 7

Kommunalbestyrelsen følger løbende uddannelsens forløb og resultater for den enkelte kursist på baggrund af indberetninger fra udbyderne om den pågældendes dansksproglige udvikling og aktive deltagelse i uddannelsen.

§ 8

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge, der er omfattet af denne lov og bosat i kommunen, orienteres om uddannelsestilbud efter § 2, stk. 1.