Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov en udlænding, der henvises til danskuddannelse som led i et introduktionsforløb efter integrationslovens § 24 c, herunder
-
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
-
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, jf. dog § 2 b, §§ 9 j-9 l eller 9 p,
-
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4,
-
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d,
-
5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f,
-
6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af nr. 3-5, eller med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n,
-
7) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2,
-
8) en udlænding, som uden at være omfattet af nr. 9 har fast, lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens § 1, eller
-
9) en udlænding, som har ophold her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.
Stk. 2 Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov desuden grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i medfør af § 2 a.
Stk. 3 Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov desuden følgende grupper af danske statsborgere:
-
1) Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund.
-
2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet.