Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/868 af 30. maj 2022 om europæisk datastyring og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 (forordning om datastyring), jf. bilag 1 til denne lov.
Digitaliseringsstyrelsen udpeges som kompetent myndighed, jf. artikel 13, stk. 1, i forordning om datastyring, til at udføre de opgaver, der er forbundet med anmeldelsesproceduren for dataformidlingstjenester efter kapitel III i forordning om datastyring.
Stk. 2 Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, at udbydere af dataformidlingstjenester opfylder kravene i kapitel III i forordning om datastyring.
Digitaliseringsstyrelsen udpeges som kompetent myndighed, jf. artikel 23, stk. 1, i forordning om datastyring, med ansvar for det offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer efter kapitel IV i forordning om datastyring.
Stk. 2 Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, at anerkendte dataaltruistiske organisationer opfylder kravene i kapitel IV i forordning om datastyring.
Digitaliseringsstyrelsen kan meddele påbud efter artikel 34 i forordning om datastyring om,
-
1) at en udbyder af dataformidlingstjenester skal indgive en anmeldelse i overensstemmelse med anmeldelsesforpligtelsen for dataformidlingstjenesteudbydere efter artikel 11 i forordning om datastyring,
-
2) at en udbyder af dataformidlingstjenester skal opfylde betingelserne for udbud af dataformidlingstjenester efter artikel 12 i forordning om datastyring, og
-
3) at en anerkendt dataaltruistisk organisation skal opfylde betingelserne for registrering som en anerkendt dataaltruistisk organisation efter artikel 18 og 20-22 i forordning om datastyring.
Stk. 2 Digitaliseringsstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af et påbud efter stk. 1.
Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud efter § 4, stk. 1.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.