Datastyringsloven § 4

Denne konsoliderede version af datastyringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk datastyring (datastyringsloven)

Lov nr. 42 af 21. januar 2025

§ 4

Digitaliseringsstyrelsen kan meddele påbud efter artikel 34 i forordning om datastyring om,

  • 1) at en udbyder af dataformidlingstjenester skal indgive en anmeldelse i overensstemmelse med anmeldelsesforpligtelsen for dataformidlingstjenesteudbydere efter artikel 11 i forordning om datastyring,

  • 2) at en udbyder af dataformidlingstjenester skal opfylde betingelserne for udbud af dataformidlingstjenester efter artikel 12 i forordning om datastyring, og

  • 3) at en anerkendt dataaltruistisk organisation skal opfylde betingelserne for registrering som en anerkendt dataaltruistisk organisation efter artikel 18 og 20-22 i forordning om datastyring.

Stk. 2 Digitaliseringsstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af et påbud efter stk. 1.