P R O T O K O L
Ved undertegnelsen af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Tyrkiet til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter har undertegnede truffet aftale om følgende bestemmelser, der skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.
1. Med hensyn til artikel 6, stykke 2.
Der er enighed om, at udtrykket »fiskepladser af enhver art« skal være omfattet af betegnelsen fast ejendom og at fiskeri på åbent hav ikke skal tillægges samme betydning.
2. Med hensyn til artikel 7, stykke 5.
Hvis et fast driftssted får tilladelse til at ændre sin metode, skal den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted fra den anden kontraherende stat er beliggende, informere den anden kontraherende stat om den metode, der anvendes ved fastsættelsen af det faste driftssteds fortjeneste samt om den nye metode, som de berørte myndigheder har givet tilladelse til at anvende.
3. Med hensyn til artiklerne 10, 11 og 12.
Der er enighed om, at hver kontraherende stat forbeholder sig ret til at afvise at yde fritagelser og lempelser i henhold til ovennævnte artikler i tilfælde, hvor indkomsten oppebæres af en person, der er hjemmehørende i den anden stat og som direkte eller indirekte kontrolleres af personer, som ikke er hjemmehørende i nogen af staterne.
I sådanne tilfælde skal den kompetente myndighed i den stat, der har afvist at indrømme overenskomstfordelen, informere de kompetente myndigheder i den anden stat, og de kompetente myndigheder skal fastsætte de nærmere regler for denne bestemmelse.
4. Med hensyn til artiklerne 12 og 13.
Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel 12 - vedrørende betaling af enhver art, der modtages som vederlag for salg af formuegoder i henhold til artikel 12, stykke 3 -, skal finde anvendelse, medmindre det kan bevises, at den omhandlede betaling er vederlag for en reel overdragelse af de omhandlede formuegoder. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i artikel 13 anvendelse.
5. Med hensyn til artikel 15, stykke 5; artikel 22, stykke 1 og 2, litra c).
Der er enighed om, at bestemmelserne i artikel 22, stykke 1 og 2, litra c), ikke skal finde anvendelse på de personer, der er nævnt i artikel 15, stykke 5.
6. Med hensyn til artikel 23, stykke 3.
Der er enighed om, at enhver gæld, som en virksomhed i en kontraherende stat måtte have til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, med henblik på fastsættelsen af den pågældende virksomheds skattepligtige formue, skal kunne fratrækkes på samme betingelser, som hvis den havde været kontraheret med en person, som var hjemmehørende i den førstnævnte stat.
7. Med hensyn til artikel 24, stykke 1.
Der er enighed om, at sagen, for så vidt angår Tyrkiet, skal forelægges den kompetente myndighed inden et år fra den dag, hvor der er givet den første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Såfremt denne periode imidlertid er udløbet, kan skatteyderen under alle omstændigheder forelægge sagen for de kompetente myndigheder i Tyrkiet inden fem år regnet fra den første januar i kalenderåret, der følger efter det dertil svarende indkomstår. Det dertil svarende indkomstår er det år, hvor den indkomst, der gav anledning til den foranstaltning, der medfører en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten, blev oppebåret.
8. Med hensyn til artikel 24, stykke 2.
Der er enighed om, med hensyn til artikel 24, stykke 2, at skatteyderen, for så vidt angår Tyrkiet, skal stille krav om tilbagebetaling, der er resultat af en gensidig aftale, inden en periode på et år efter at skatteadministrationen har underrettet skatteyderen om resultatet af den gensidige aftale.
9. Med hensyn til artikel 26.
Der er enighed om, at medmindre andet aftales skal
a) almindelige omkostninger, der er opstået i forbindelse med ydelse af bistand, bæres af den stat, der er anmodet om bistand;
b) ekstraordinære omkostninger, der er opstået i forbindelse med ydelse af bistand, bæres af den stat, der har anmodet om bistand.
I de tilfælde, der er nævnt under litra b) skal den stat, der er anmodet om bistand, være forpligtet til at indformere den stat, der har anmodet om bistand, om størrelsen af de forventede omkostninger.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Ankara den 30. maj 1991 på dansk, tyrkisk og engelsk, således at alle tre tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem teksterne, skal den engelske tekst anvendes.
FOR KONGERIGET DANMARK
Niels Christian Tillisch
FOR REPUBLIKKEN TYRKIET
Altan Tufan