Kapitel 3 Miljøstyrelsens administrative beføjelser og opgaver efter andre ministeriers lovgivning
I henhold til lov om Landdistriktsfonden delegeres foretagelsen af vurdering af projekters overensstemmelse med natur- og miljøfaglige støttekriterier i forbindelse med Landbrugsstyrelsens afgørelse om kommunernes og Naturstyrelsens ansøgninger om tilsagn til tilskud til vådområde- og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, herunder vurdering af ændringer og det endelige projekt efter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovens § 1, stk. 1, til Miljøstyrelsen.
Følgende opgaver og beføjelser inden for Miljøministeriets område i beredskabsloven delegeres fra miljøministeren til Miljøstyrelsen, for så vidt angår områder, der er omfattet af Miljøstyrelsens ressort:
-
1) Planlægning for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejdelse af beredskabsplaner, jf. lovens § 24, stk. 1.
-
2) Fastsættelse af vejledende retningslinjer for kommunernes og regionernes beredskabsplanlægning, jf. lovens § 27.
-
3) Udstedelse af pålæg til offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner om at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for beredskabet, jf. lovens § 28, stk. 1.
-
4) Udstedelse af pålæg til offentlige og private virksomheder og institutioner om at træffe særlige foranstaltninger, jf. lovens § 28, stk. 2.
-
5) Forhandling med de pågældende virksomheder eller institutioner eller med disses organisationer om pålæggets omfang og gennemførelse, herunder om eventuel erstatning fra staten, forinden meddelelsen af pålæg, jf. lovens § 28, stk. 3 og 5.
-
6) Iværksættelse af eller tilladelse til ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af opgaver inden for beredskabet, jf. lovens § 38, stk. 2.
-
7) Udstedelse af pålæg til enhver om at meddele oplysninger, der er nødvendige for planlægningen af den civile sektors beredskab, jf. lovens § 45.
Følgende opgaver og beføjelser inden for Miljøministeriets område i konkurrenceloven delegeres fra miljøministeren til Miljøstyrelsen:
-
1) Afgørelse af, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 2, jf. lovens § 2, stk. 4.
-
2) Forberedelse i forbindelse med miljøministerens besvarelse af Konkurrencerådets udtalelse, jf. lovens § 2, stk. 5.
-
3) Afgørelse af hvorvidt støtte ydet ved hjælp af offentlige midler er lovlig i henhold til offentlig regulering, jf. lovens § 11 a, stk. 3.
Følgende opgaver og beføjelser i lov om en Cityring delegeres fra miljøministeren til Miljøstyrelsen:
-
1) Træffe afgørelse i sager, hvor Metroselskabet I/S har klaget, jf. lovens § 14 c, stk. 2.
-
2) Efter anmodning fra Metroselskabet I/S beslutte at overtage afgørelsen i en sag, når de nævnte vilkår er opfyldt, jf. lovens § 14 c, stk. 3.
-
3) Pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger, jf. lovens § 14 c, stk. 4.
-
4) Underrette transport-, bygnings- og boligministeren om manglende oplysninger, jf. lovens § 14 c, stk. 5, 1. pkt.
-
5) Underrette transport-, bygnings- og boligministeren om afslag m.v., jf. lovens § 14 c, stk. 5, 2. pkt.
I henhold til lov om planlægning delegeres fremsættelsen af indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager, jf. lovens § 29, stk. 3, til Miljøstyrelsen.