Miljøstyrelsen forbereder sagen i følgende tilfælde efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., hvor miljøministeren er den kompetente myndighed:
-
1) Fastlæggelse af omfanget af tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jf. lovens § 54, stk. 2.
-
2) Beslutning om overtagelse af kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning, jf. lovens § 65, stk. 1.
-
3) Beslutning om overtagelse af en kommunalbestyrelses godkendelses- og tilsynskompetence efter loven i væsentlige sager efter ansøgning fra et husdyrbrug eller en kommunalbestyrelse, jf. lovens § 65, stk. 2.
-
4) Pålæg til kommunalbestyrelserne om at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende loven op til behandling og beslutning, jf. lovens § 67.
-
5) Påklagelse af kommunalbestyrelsens afgørelse, jf. lovens § 84, stk. 1, nr. 2.