Kapitel 2 Registreringen
Registret forestås af skibsregistrator.
Stk. 2 Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold til lov om skibsregistrering.
Optagelse kan enten ske ved overførsel fra Skibsregistret med samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra udenlandsk register eller som nyoptagelse af færdigbygget skib.
Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke samtidig være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister, tildeles nye kendingsbogstaver.
Bestemmelserne om årlige afgifter for registrerede skibe i sølovens §§ 15 a og 15 b finder tilsvarende anvendelse for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have betydning for den fortsatte registrering.