Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om:
-
1) i hvilket omfang bestemmelserne i søloven om skibsregistrering og bestemmelser fastsat i medfør heraf skal finde anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
-
2) registrets indretning og førelse,
-
3) udfærdigelse af nationalitetsbeviser,
-
4) mærkning af skibe,
-
5) krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr 1, som har et skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
-
6) at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne indbringes for højere administrativ myndighed, og
-
7) at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse af registret.