Forfattere: Bent K. Carlsen, Jesper Lau Hansen og Jens Møller
Udgivelsesdato: 15. oktober 2016
ISBN: 9788757498066
Bemærk, at § 4 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 4, om det har en betydning.
- Side 0 -
Indkomstopgørelsen for et skattepligtigt dødsbo omfatter alle indtægter og udgifter vedrørende den formue, som tilhører dødsboet, og som inddrages under skiftet, jf. Dødsboskattelovens § 4, stk. 1. Skattepligten omfatter således såvel løbende indtægter og udgifter som gevinster og tab ved salg eller udlodning af boets aktiver og afvikling af passiver.
...tilhører den længstlevende ægtefælle lægges fordelingen i opgørelsen af den længstlevende ægtefælles aktiver og passiver i opgørelsen efter Dødsboskiftelovens § 76 til grund, jf. Dødsboskattelovens § 4, stk. 3. Ved fordelingen anvendes de principper, som efter Kildeskattelovens regler gælder for fordelingen af indkomster og udgifter mellem ægtefællerne.
(...)
Vælger den længstlevende ægtefælle ved boslodsudvekslingen at afstå egne aktiver til afdødes arvinger eller legatarer, skal gevinst eller tab ved selve udlodningen dog indgå i dødsboets og ikke i den længstlevende ægtefælles indkomstopgørelse, jf. Dødsboskattelovens § 4, stk. 2, og § 42, stk. 2.
Efter Dødsboskattelovens § 4, stk. 4, gælder, at hvis afdøde var gift og efterlader sig både fuldstændigt særeje og andel i det hidtidige fælleseje, så anses hhv. særejet og afdødes andel i fællesejet skattemæssigt som to boer, dvs. at det skal foretages særskilt indkomstopgørelse for hvert af boerne.