Bøger, som nævner Dødsboskatteloven § 96

Lærebog om indkomstskat (20. udg.)
Forfattere: Jane Bolander, Liselotte Madsen, Anders Nørgaard Laursen og Inge Langhave Bolander
Udgivelsesdato: 22. aug 2023
DJØF Forlag

Definitioner i dødsbobeskatningen

- Side 1257 -

Dødsboskatteloven definerer i DSKL § 96 en række væsentlige begreber, som loven anvender.

Læs på Jurabibliotek

(...)

Udlodninger til den længstlevende ægtefælle af aktiver, der hidrører fra den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet, er ikke omfattet af udlodningsbegrebet, idet dette kun omfatter udlodninger til andre arvinger eller legatarer, jf. DSKL § 96, stk. 1.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...indkomstår, det vil sige indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for, og hvis dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte indkomstår og inden udgangen af det pågældende kalenderår, forstås dødsåret dog som perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen, jf. DSKL § 96, stk. 2.

Læs på Jurabibliotek

(...)

Ved mellemperioden forstås perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen, jf. DSKL § 96, stk. 3.

Læs på Jurabibliotek

(...)

Ved boperioden forstås perioden fra og med dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen, jf. DSKL § 96, stk. 4.

Læs på Jurabibliotek

(...)

Ved en afdød persons efterladte samlever forstås ifølge DSKL § 96, stk. 5, en person, som ved dødsfaldet opfylder betingelserne for at arve afdøde efter et udvidet samlevertestamente, jf. arvelovens §§ 87-89.

Læs på Jurabibliotek



Den tidsmæssige udstrækning af boets beskatning

- Side 1262 -

...sammensætter sig af mellemperioden og boperioden. Mellemperioden er, jf. DSKL § 96, stk. 3, perioden fra begyndelsen af indkomståret til og med dagen for dødsfaldet, og boperioden er, jf. DSKL § 96, stk. 4, perioden fra og med dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Hvis dødsdagen vælges som skiftemæssig skæringsdag, vil dødsbo-

Læs på Jurabibliotek



Afståelse til ægtefælle, arvinger og legatarer

- Side 1276 -

...til andre arvinger eller legatarer, i det omfang de afståede aktiver hidrører fra den længstlevende ægtefælles andel af den hidtidige delingsformue eller skilsmissesæreje. Det følger heraf, at afståelse til den længstlevende ægtefælle af dennes andel af den hidtidige delingsformue eller skilsmissesæreje ikke er omfattet af lovens udlodningsbegreb.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 1277 -

...C, stk. 12 og 13. Denne mulighed er især relevant for fast ejendom, unoterede aktier og afskrivningsberettigede aktiver i en virksomhed, hvor der er adgang til at overtage hele ejendommen, aktieposten eller virksomheden uden avancebeskatning i dødsboet, selv om erhververen kun arver et mindre beløb og betaler for resten af værdien ved et arvingskøb.

Læs på Jurabibliotek



Ægtefællens skatteforhold ved skifte, hvor afdøde efterlader sig livsarvinger, jf. DSKL afsnit II

- Side 1299 -

Ægtefællen er lodtager i boet for sit boslod og arvelod efter ægteskabslovgivningen og arvelovens regler. Ægtefællen modtager som de øvrige lodtagere udlodning fra boet, jf. DSKL § 96. Ægtefællen og boet kan vælge mellem succession og beskatning i videre udstrækning end andre lodtagere, jf. afsnit 4.3, og det gælder såvel for boslod som for arvelod.

Læs på Jurabibliotek



Afdøde efterlader en papirløs samlever

- Side 1306 -

...ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år før dødsfaldet eller, hvis samlivet havde varet mindre end 2 år på tidspunktet for dødsfaldet, samtidig havde, havde haft eller ventede et fællesbarn. Definitionen afviger fra definitionen i BAL § 1, stk. 1, litra d, der definerer en samlever som en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i mindst 2 år.

Læs på Jurabibliotek