Kapitel 13 1 Udlæg til en længstlevende ægtefælle
Udlæg af et bo til en længstlevende ægtefælle kan finde sted, såfremt ægtefællen, dennes værge eller skifteværge fremsætter anmodning derom og
-
1) der ifølge § 11, stk. 1-3, i arveloven samt kapitel 11 i lov om ægtefællers økonomiske forhold intet bliver at udlodde til andre arvinger og
-
2) ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdødes gældsforpligtelser.
Stk. 2 Skifteretten kan bestemme, at et bo i stedet skal behandles efter lovens øvrige regler, såfremt værdien af boets aktiver er betydelig og afgørende hensyn til boets kreditorer taler derfor.
Stk. 3 Bestemmelsen i § 26, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Ægtefællen skal senest i forbindelse med boets udlevering indkalde boets kreditorer efter reglerne om proklama i kapitel 20. Skifteretten kan betinge udleveringen af, at anmeldelsen til Statstidende sendes gennem skifteretten.
Må det antages, at den afdødes bo var insolvent, kan den længstlevende ægtefælle eller en kreditor anmode skifteretten om, at boet tages under behandling ved bobestyrer. Imødekommes anmodningen, jf. § 69, og opfylder ægtefællen sine forpligtelser efter § 104, hæfter ægtefællen uanset § 22, stk. 1, nr. 2, ikke for den afdødes forpligtelser.