Anmodning om fuldbyrdelse indgives til fogedretten i den retskreds, hvor den, mod hvem fuldbyrdelsen begæres (skyldneren), har bopæl. Har skyldneren ikke bopæl her i landet, skal anmodningen indgives til den fogedret, som efter retsplejelovens almindelige regler kan foretage tvangsfuldbyrdelsen.
Stk. 2 Anmodningen skal være ledsaget af:
-
1) en udskrift af afgørelsen, der er bekræftet af vedkommende ret,
-
2) bevis for, at afgørelsen kan fuldbyrdes i domsstaten, og for, at den er forkyndt, samt
-
3) ved udeblivelsesdomme bevis for, at det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument er blevet forkyndt for eller meddelt den udeblevne part.
Stk. 3 Fogedretten kan kræve en bekræftet oversættelse til dansk af dokumenter, som fremlægges i medfør af reglerne i stk. 2.
Stk. 4 Fogedretten kan indrømme en frist til at tilvejebringe de i stk. 2, nr. 3, nævnte bevisligheder eller, hvis den anser sagen for tilstrækkeligt oplyst, fritage herfor.
Stk. 5 Såfremt den, der fremsætter anmodning om tvangsfuldbyrdelse (fordringshaveren), har bopæl i udlandet, skal der i anmodningen angives en person her i landet, til hvem meddelelser vedrørende sagen kan sendes.