Justitsministeren opretter en domstolsstyrelse, som skal varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.
Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør.
Stk. 2 Justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, og Domstolsstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til ministeren.
Stk. 3 Såfremt rigsrevisor i en beretning fremsætter væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3, og statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan justitsministeren dog pålægge Domstolsstyrelsen at iværksætte de foranstaltninger, som statsrevisorerne og justitsministeren er enige om.
Bestyrelsen er Domstolsstyrelsens øverste ledelse og har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed.
Stk. 2 Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.
Stk. 3 Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder om:
-
1) Domstolsstyrelsens budgetforslag for kommende finansår. Forslaget fremsættes over for justitsministeren.
-
2) Den overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på finansloven.
Stk. 4 Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for Domstolsstyrelsens virksomhed og godkender Domstolsstyrelsens arbejdsprogrammer.
Bestyrelsen består af en højesteretsdommer, to landsdommere, en byretspræsident, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige akademiske personale ved domstolene, to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene, en advokat og to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt.
Stk. 2 Justitsministeren beskikker samtlige medlemmer af bestyrelsen. Højesteretsdommeren beskikkes efter indstilling fra Højesteret. De to landsdommere beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret. Byretspræsidenten beskikkes efter indstilling fra kollegiet af byretspræsidenter. Advokaten beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. De to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Beskæftigelsesrådet og Rektorkollegiet.
Stk. 3 Justitsministeren fastlægger efter forhandling med henholdsvis Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen samt Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening og HK Landsklubben Danmarks Domstole fremgangsmåden ved indstilling af de to byretsdommere, repræsentanten for det øvrige akademiske personale og de to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene.
Stk. 4 Medlemmer af Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 5 § 12 i lov om ligestilling af kvinder og mænd gælder ikke ved indstilling til Domstolsstyrelsens bestyrelse.
Stk. 6 Medlemmerne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 7 Der beskikkes en suppleant for hvert af bestyrelsens medlemmer. Stk. 2-6 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8 Repræsentanten for det øvrige akademiske personale og de to repræsentanter for det administrative personale samt deres suppleanter er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 9 Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Stk. 10 Domstolsstyrelsens direktør deltager i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen undtagelsesvis træffer anden bestemmelse.
Domstolsstyrelsens daglige ledelse varetages af en direktør, der skal følge de anvisninger og retningslinjer, som er givet af bestyrelsen.
Stk. 2 Bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren.
Stk. 3 Direktøren udarbejder oplæg til budgetforslag for kommende finansår samt oplæg til den overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på finansloven.
Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder.
Stk. 2 Et bestyrelsesmedlem skal udtræde ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Stk. 3 Såfremt et bestyrelsesmedlem gør sig skyldig i grov forsømmelse i udøvelsen af bestyrelseshvervet eller handler på en måde, der i betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre bestyrelseshvervet på betryggende vis, kan justitsministeren eller bestyrelsen indbringe spørgsmålet om afsættelse af bestyrelsesmedlemmet for Den Særlige Klageret. Det samme gælder, hvis justitsministeren eller bestyrelsen skønner, at et bestyrelsesmedlem bør afsættes på grund af svigtende helbred. Bestemmelserne i retsplejelovens § 49, stk. 3, 4, 7 og 8, samt § 50 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Såfremt bestyrelsen ikke efterkommer et pålæg efter § 2, stk. 3, kan justitsministeren afsætte den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2 Bestyrelsen kan endvidere fastsætte en vedtægt for Domstolsstyrelsen.
Domstolsstyrelsen opretter og forestår driften af en digital domsdatabase til offentliggørelse af domme.
Stk. 2 Domstolene stiller domme og andre sagsbehandlingsdata til rådighed for Domstolsstyrelsen til brug for domsdatabasen.
Stk. 3 Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter ikke de domme og sagsbehandlingsdata, som Domstolsstyrelsen modtager i medfør af stk. 2. Det samme gælder oplysninger, som til brug for driften af domsdatabasen udveksles mellem domstolene og Domstolsstyrelsen om de i 1. pkt. nævnte domme og sagsbehandlingsdata.
Stk. 4 Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om domsdatabasen og driften heraf. Bekendtgørelse om Domsdatabasen
Loven træder i kraft den 1. juli 1999. Medlemmerne af bestyrelsen kan dog beskikkes med virkning fra den 1. januar 1999.
Stk. 2 Ved den første beskikkelse af medlemmer til bestyrelsen beskikkes den ene landsdommer, den ene byretsdommer, repræsentanten for det øvrige juridiske personale ved domstolene, den ene repræsentant for det administrative personale ved domstolene og det ene medlem med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt for en periode på to år.