Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder.
Stk. 2 Et bestyrelsesmedlem skal udtræde ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Stk. 3 Såfremt et bestyrelsesmedlem gør sig skyldig i grov forsømmelse i udøvelsen af bestyrelseshvervet eller handler på en måde, der i betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre bestyrelseshvervet på betryggende vis, kan justitsministeren eller bestyrelsen indbringe spørgsmålet om afsættelse af bestyrelsesmedlemmet for Den Særlige Klageret. Det samme gælder, hvis justitsministeren eller bestyrelsen skønner, at et bestyrelsesmedlem bør afsættes på grund af svigtende helbred. Bestemmelserne i retsplejelovens § 49, stk. 3, 4, 7 og 8, samt § 50 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Såfremt bestyrelsen ikke efterkommer et pålæg efter § 2, stk. 3, kan justitsministeren afsætte den samlede bestyrelse.