Loven finder anvendelse på følgende grupper af dopingmidler:
-
1) Anabole steroider.
-
2) Testosteron og derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning.
-
3) Væksthormon.
-
4) Erytropoietin og midler, som har lignende virkning ved at øge mængden af røde blodlegemer i blodet til over normale værdier for alder og køn.
-
5) Midler, som øger produktion og frigørelse af
-
a) væksthormon,
-
b) testosteron og derivater heraf eller af tilsvarende stoffer med androgen virkning eller
-
c) naturligt erytropoietin.
-
Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke andre grupper af dopingmidler denne lov gælder for.
De i §§ 1 og 2 omhandlede dopingmidler må ikke fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes, medmindre der er tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til videnskabelige formål.
Stk. 2 Den i stk. 1 omhandlede anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling skal, for så vidt angår privatpersoner, være lægeordineret.
Stk. 3 Sundhedsministeren kan meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 1. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for dispensationen.
Overtrædelse af § 3, stk. 1, eller vilkår som nævnt i § 3, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år.
Stk. 2 Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at der er tale om forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Stk. 2 Samtidig ophæves lov nr. 916 af 8. december 1993 om forbud mod visse dopingmidler.