Drikkevandsbekendtgørelsen § 11

Denne konsoliderede version af drikkevandsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse nr. 1633 af 19. december 2024

§ 11

Risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet efter vandforsyningslovens § 59 b, stk. 1, 1. pkt., indledes med, at Miljøstyrelsen foretager en generel, landsdækkende analyse af potentielle risici for drikkevandskvaliteten forbundet med forbrugernes fordelingsnet og tilhørende produkter og materialer, der kommer i kontakt med drikkevand. Analysen skal afdække, om der er ejendomme, hvor disse potentielle risici påvirker vandkvaliteten ved forbrugerens taphane, og om muligt afgrænse disse ejendomme ud fra ejendomstype, opførelsestidspunkt og geografisk placering. Analysen omfatter ikke individuelle ejendomme. Analysen afsluttes første gang senest den 1. januar 2027, revideres efterfølgende hvert sjette år og ajourføres om nødvendigt.

Stk. 2 Som led i den generelle analyse efter stk. 1, identificerer Miljøstyrelsen typer af ejendomme, der er prioriterede ejendomme. Ved prioriterede ejendomme forstås større ejendomme, som ikke er husstande, som har mange brugere, og som potentielt udsættes for risici for bly i drikkevandet, herunder store ejendomme til offentlig brug.