Med bøde straffes den, der:
-
1) anvender vand, som ikke er enten grundvand eller overfladevand, dog ikke vand i drænledninger, til husholdningsbrug eller til de virksomheder eller aktiviteter, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 3,
-
2) undlader helt eller delvist at gennemføre kontrol af vand i medfør af § 6 og § 7, stk. 1,
-
3) undlader at foranledige, at kontrolprøverne omfattet af §§ 6-9 udtages af og analyseres på et laboratorium, der er akkrediteret hertil, jf. § 11, stk. 1,
-
4) undlader at underrette tilsynsmyndigheden efter § 13,
-
5) undlader at følge afgørelser efter § 12, stk. 2, § 17, stk. 2, § 19, stk. 2, § 21, stk. 2, § 22, stk. 2, § 24 , stk. 2, og § 25,
-
6) undlader at kontrollere, måle, registrere eller indberette årsindvindinger, vandmængder eller grundvandsstand efter § 24 , stk. 1, § 26 , stk. 1, § 27 , stk. 1 og 3, og § 28,
-
7) undlader at opbevare registrering eller resultater eller nægter at forevise disse efter anmodning, jf. § 26 , stk. 2, og § 28 , stk. 1, eller
-
8) undlader at indberette resultater i overensstemmelse med § 30, stk. 1-4.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.