Miljøstyrelsen indberetter følgende til EU-Kommissionen med henblik på, at EU-Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme har adgang til dataene:
-
1) Kontrolresultater i tilfælde af overskridelser af de parameterværdier, som er fastsat i bilag I, del A og B i direktiv 2020/2184, som indberettet i Jupiter eller anden digital løsning i henhold til § 36, stk. 1.
-
2) Drikkevandsrelaterede hændelser, som indberettet i Jupiter eller anden digital løsning i henhold til § 37, stk. 1, nr. 2.
-
3) Genoprettende foranstaltninger, som indberettet i Jupiter eller anden digital løsning i henhold til § 37, stk. 1, nr. 1 og 2.
-
4) Dispensationer givet i henhold til §§ 26 og 27 samt oplysningerne fastsat i § 26, stk. 4.
-
5) Oplysninger om risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet og trufne foranstaltninger til imødegåelse af risici for kvaliteten af drikkevandet i henhold til vandforsyningslovens § 59 b, stk. 1 og 2, og regler fastsat i denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Oplysningerne nævnt i stk. 1, nr. 1-4, indberettes hvert år den 12. januar, og første gang senest den 12. januar 2026, vedrørende perioden 1. juli til 30. juni året før. Oplysningerne nævnt i stk. 1, nr. 5, indberettes første gang senest den 12. januar 2029 og ajourføres efterfølgende hvert sjette år.