Kapitel 6 Udsætning og genhusning af forsøgsdyr
Forsøgsdyr kan genhuses eller sættes tilbage i et habitat eller produktionssystem, der er passende for arten, hvis
-
1) dyrets tilstand tillader det,
-
2) der ingen fare er for folkesundheden, dyresundheden eller miljøet,
-
3) der er truffet hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre dyrets velbefindende,
-
4) der er udarbejdet en plan for, hvordan de pågældende dyr rehabiliteres, herunder socialiseres, og
-
5) den dyrlæge eller anden kompetente person, jf. § 52, der er tilknyttet institutionen eller virksomheden med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd og adfærd, har sikret, at punkterne 1-4 er overholdt.
Stk. 2 For hunde, katte og ikke-menneskelige primater, der genhuses, gælder udover kravet i stk. 1, at journalen efter § 18, stk. 3, skal ledsage dyret.
Stk. 3 Oplysninger efter stk. 1 skal, inden de pågældende forsøgsdyr genhuses eller sættes tilbage i et habitat eller produktionssystem, der er passende for arten, indsendes til Dyreforsøgstilsynet.