En ansøgning om tilladelse til dyreforsøg skal indgives til Dyreforsøgstilsynet via ansøgningsportalen AIRD som tilgås via www.dyreforsoegstilsynet.dk af den fysiske eller juridiske person, som ønsker at anvende dyr til forsøg, eller af den person der er ansvarlig for projektet.
Stk. 2 Ansøgningen skal indeholde
-
1) en beskrivelse af projektet,
-
2) en ikke-teknisk beskrivelse af projektet, jf. § 62,
-
3) en beskrivelse af det eller de forsøg, der er indeholdt i projektbeskrivelsen, herunder dyrenes anvendelse,
-
4) oplysninger om oprindelse, anslået antal, art og livsstadier af de dyr, der forventes anvendt,
-
5) anvendelse af metoder til erstatning, begrænsning og forfinelse i forbindelse med forsøgene,
-
6) planlagt anvendelse af bedøvelse, analgetika og andre former for smertelindring,
-
7) begrænsning, undgåelse og lindring af enhver form for lidelser for dyret fra fødsel til død, når det er hensigtsmæssigt,
-
8) anvendelse af humane endepunkter,
-
9) forsøgs eller observationsstrategi og statistisk planlægning med henblik på at mindske antallet af dyr, smerte, lidelser, angst og miljøkonsekvenser, når det er hensigtsmæssigt,
-
10) genanvendelse af dyr og den kumulative virkning heraf på dyrene,
-
11) den foreslåede klassificering af forsøget efter belastningsgraden, jf. bilag 4,
-
12) undgåelse af ubegrundet gentagelse af forsøg, når det er hensigtsmæssigt,
-
13) oplysninger om de forhold, hvorunder dyrene anbringes, holdes og passes,
-
14) aflivningsmetoder, og
-
15) kompetencer for de personer, der medvirker i projektet.