Enhver virksomhed eller institution, som anvender dyr til forsøg, skal oprette et dyrevelfærdsorgan på den institution eller virksomhed, hvor forsøgene må foretages.
Stk. 2 Enhver opdrætter eller leverandør skal oprette et dyrevelfærdsorgan på den institution eller virksomhed, hvor opdræt må foretages, eller hvor opstaldning af forsøgsdyr må foretages i forbindelse med levering.
Stk. 3 Dyrevelfærdsorganet skal mindst bestå af den eller de personer, der er ansvarlige for dyrenes pasning og tilsynet med dyrenes velfærd, og for dyreforsøgstilladelsesindehaverens vedkommende af et medlem med relevant videnskabelig baggrund.
Stk. 4 Dyrevelfærdsorganet skal modtage oplysninger fra den dyrlæge eller anden kompetente person, der er tilknyttet institutionen eller virksomheden med henblik på at rådgive om forsøgsdyrenes velfærd og adfærd.