Kapitel 2 1 Dyrlægegerning
Ved dyrlægegerning forstås
-
1) at tage et dyr under behandling, når der er grund til at antage, at dyret eller den besætning, hvortil det hører, lider af en smitsom sygdom, hvorom anmeldelse skal indgives i henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr,
-
2) at tage andres dyr under behandling for nogen anden sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt,
-
3) at tage dyr under behandling under anvendelse af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept,
-
4) at udøve veterinær sundhedsrådgivning til ejeren af en besætning eller dennes repræsentant som led i en ordning fastsat i medfør af denne lov,
-
5) at udøve veterinær fødevarekontrol og -tilsyn, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning og
-
6) at udøve anden virksomhed, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning.
Stk. 2 Ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget autorisation som dyrlæge i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, eller som har adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af § 35.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling meddeler efter anmodning autorisation som dyrlæge til den, der har bestået veterinæreksamen ved Københavns Universitet eller Aarhus Universitet.
Stk. 2 Ministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved meddelelse af autorisation.
Stk. 3 Ministeren kan meddele personer, der gennem uddannelse og erhvervsudøvelse i udlandet har opnået kvalifikationer, der kan sidestilles med uddannelse efter stk. 1, autorisation som dyrlæge her i landet. Autorisationen kan gøres betinget af, at den pågældende forinden har fulgt undervisningen i visse fag ved Københavns Universitet eller Aarhus Universitet og eventuelt aflagt prøve i disse fag. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 4 Den, der autoriseres som dyrlæge i medfør af stk. 1 eller 3, skal aflægge et dyrlægeløfte, hvis ordlyd fastsættes af ministeren.
Stk. 5 Ministeren fastsætter regler om sprogkrav for dyrlæger, der udøver dyrlægegerning i Danmark.
Stk. 6 Ministeren offentliggør navnene på autoriserede dyrlæger.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning, hvis behovet for dyrlægehjælp ikke kan dækkes af dyrlæger.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, kan yde dyrlæger bistand under disses udøvelse af dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-6. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Ministeren kan bestemme, hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt at en således fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået den uddannelse og bestået den prøve, som ministeren har foreskrevet. Bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.
Stk. 3 Ministeren kan meddele tilladelse til og fastsætte regler om, at personer, der ikke er dyrlæger, under udstationering ved danske styrker i udlandet eller om bord på skibe udøver dyrlægegerning omfattet af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde.
Stk. 4 Veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, må som led i deres uddannelse på Københavns Universitet deltage i diagnostik og behandling af dyr på universitetets dyrehospitaler og i dyrlægepraksis godkendt af universitetet og udøve dyrlægegerning som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 5 Veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, må som led i deres uddannelse på Aarhus Universitet deltage i diagnostik og behandling af dyr i universitetets undervisningslokaler, i universitetets besætninger og i dyrlægepraksis godkendt af universitetet og udøve dyrlægegerning som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 6 Veterinærstuderendes deltagelse i diagnostik og behandling af dyr og udøvelse af dyrlægegerning, jf. stk. 4 og 5, skal ske efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan efter udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd og Retslægerådet nægte at meddele en person autorisation som dyrlæge, såfremt den pågældende må antages at være uegnet til at udøve dyrlægegerning på grund af legemlige eller sjælelige mangler. Autorisation kan endvidere nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.
Stk. 2 Den, der nægtes autorisation, kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Ministeren skal vejlede den pågældende om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Ved en praktiserende dyrlæge forstås en dyrlæge, der udøver de i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, omhandlede rettigheder.
Stk. 2 Ved en dyrlægepraksis forstås en virksomhed, hvorfra en eller flere praktiserende dyrlæger udfører deres arbejde.
Stk. 3 En dyrlæge, der som selvstændig eller ansat vil udøve virksomhed som praktiserende dyrlæge, skal anmeldes til registrering, jf. § 16, stk. 2. Det samme gælder en dyrlægepraksis.
Stk. 4 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte aktiviteter kun må udøves af dyrlæger, der har modtaget bekræftelse på, at de er registreret som praktiserende dyrlæger efter stk. 3.